Friske krydderurter
kan for de flestes vedkommende dyrkes i danske haver - i altankassen eller i
potter i køkkenvinduet. Klip eller skær rigeligt af dem; det får dem kun til at
vokse sig kraftigere. Flerårige planter skal skæres ned om efteråret. du øvrige
plukkes rene, før nattefrosten sætter ind. Blade og skud kan fryses ned eller
hænges til tørre i bundter. Når de er helt tørre, bør de opbevares i lufttætte
glas. du frosne krydderurter anvendes som de friske. Tørrede krydderurter har
en kraftigere smag, hvorfor man bruger mindre mængder end med de friske.
Krydderbuket
Kaldes også bouquet
garni. I sin enkleste version består den af 1-2 laurbærblade, 1-2
persillekviste og en kvist timian, der bindes sammen til en lille buket. Til
italiensk-inspirerede retter kan desuden tilsættes en kvist rosmarin. Buketten
koger med i gryden, men fjernes inden serveringen.
En suppevisk består
af et stykke renset porre, hvori der er skåret en dyb ridse. Heri stikkes
krydderbuketten. Bind det hele sammen.
Oregano
Oregano er en art
merian, del vokser vildt i Sydeuropa. Den er langt kraftigere i smagen end
vores have-merian. Det er bladene der anvendes, og her i landet fås de kun
tørrede. Krydderiet bruges især i italienske og græske retter, til eksempel
pizza og spaghetti-saucer samt i gryderetter med tomat. Se også under merian.
Fennikel
Fennikel er i
familie med persille og dild. Som krydderi anvender man den grønne top og
frøene af denne skærmplante, der vokser vildt i Sydeuropa. dun kan sagtens
dyrkes i haven og så kan man også bruge knolden, som er en dejlig grønsag. Både
krydderi og grønsag minder i smag om anis (lakrids).
Som krydderi bruges
fennikel især til fiskeretter, som grønt drys på salater (i stedet for dild;
men husk det har en helt anden smag!), til marinader og i sammenkogte retter.
Især de gule frø, som kan fås hele eller stødt, har en meget kraftig smag.
Merian
En-årig
krydderplante, der kan dyrkes i haven eller på altanen.
Om vinteren trives den i et solrigt vindue. Man bruger de friske skud og blade,
der som regel hakkes akkurat som persille. Merian giver et dejligt drys over en
salat eller en god smagstilsætning til leverpostej, pateer og for eksempel
minestrone. En kvist i krydderbuketten er godt i stedet for timian til en
hjemmelavet tomatsuppe. Kartofler kogt med et par kviste merian eller brasede
på panden med lidt af det hakkede krydderi over er en delikatesse. Merian tager
den fede smag i retter med fedt flæsk eller svinekød.
Citronmelisse
En flerårig plante
af læbeblomst-familien, som vi i Danmark kalder »Hjertensfryd«. dun er let at
dyrke. Bladene har en fin duft og smag af citron. Citronmelisse forhandles både
frisk og tørret. Krydderiet anvendes som grønt drys over salater og som
smagstilsætning i marinader. Er desuden fint til fiskeretter. Man kan brygge te
på bladene.
Hvidløg
Fås som hele løg,
som pulver eller - som noget helt nyt - pasta. Et frisk hvidløg er inddelt i
»fed«, der pilles og bruges hele, flækkede, hakkede eller pressede.
Et helt fed - eller
flere - kan tilsættes gryderetter eller supper. En lammekølle kan »spækkes med flækkede hvidløgsfed.
Salatskålen kan gnides med et overskåret fed.
Hvidløg bruges også til kryddersmør, marinader og mayonnaise.
Hvidløgets smag og duft er stærk og gennemtrængende, men meget dejlig. Hvis man
har spist masser af hvidløg, kan man tygge på en dusk frisk persille; det tager
hvidløgsduften!
Dild
En-årig
krydderplante, der vokser frodigt i haven og i altankassen.
Frisk dild fås hele året. Planten har stærkt duftende, fine, blågrønne blade og
gule blomster i skærme. Både blade, skærme og frø kan anvendes. Dild går især
fint sammen med fisk, silderetter og skaldyr, men krydderurten er også
anvendelig til kalvekød, æg og salater. Dildeddike og dildsmør er fine
delikatesser.
Skærmene bruges især
til syltning af asier og agurker samt ved kogning af skaldyr. Knuste dildfrø
kan bruges som smagsingrediens i bagværk. Frisk dild er velegnet til at fryse
ned, enten hakket eller i små buketter. Dild smager eventyrlig godt som grønt
drys på smørrebrød og salater, og den er helt uundværlig til gravad laks.
Timian
er en flerårig
plante med småbitte, mørkegrønne blade og lilla blomster. dun kan bedst lide
sandjord og megen sol, men den kan trives i altankassen eller en potte i
køkkenvinduet. dun fås frisk eller tørret hele året hos grønthandleren.
Timian har en kraftig smag, så krydderiet skal bruges med måde.
Uundværlig i gule ærter, i en krydderbuket og til marinader. Sammen med
rosmarin er den en af de vigtigste bestanddele i en provencalsk
krydderblanding.
Persille
Den almindeligste er
kruspersillen; men bredbladet, italiensk persille fås også. Den har en
kraftigere smag.
Persille vokser
villigt i haven og sår sig selv år efter år. Den fås frisk hele året. Hen på
eftersommeren kan den købes for en slik i store bundter, som kan fryses ned til
den »dyre« tid. Læg den hel i plastposer eller hak den og frys den i isterningbakken!
I en snæver vending kan man bruge tørret, hakket persille. Persille kan bruges
til alt, måske med undtagelse af desserter. Prøv engang friterede persilleduske
som tilbehør til kød eller fisk.
Estragon
Hvis man selv vil
dyrke estragon i haven, skal man passe på at få den franske. Der findes også en
ukrainsk art, men den smager ikke af noget. De slanke, mørkegrønne blade sætter
fin smag på fjerkræ, fisk og kalvekød. Frisk eller tørret går den også godt
sammen med æg, som smagsingrediens i kryddereddiker og lyse saucer; den mest
berømte er den ægte bearnaisesauce. Hakket estragon giver kryddersmør en meget
fin smag, især rørt sammen med fintreven citronskal til grillfisk og grillkød.
Hele kviste eller de
enkelte estragonblade kan fryses ned. Fås også tørret.
Rosmarin
En dejlig, kraftig
krydderurt, der er kommet til os fra Middelhavslandene, hvor den vokser vildt. Den
kan udmærket gro i danske haver, selvom den må udplantes hvert år. Bladene
ligner nærmest grannåle, men de er utroligt velsmagende.
Rosmarin er fin til
lyst kød og lam; især grillstegt. Glimrende til marinader og kryddereddike.
Basilikum
Basilikumplanten er
kun en-årig, men trives til gengæld alle vegne i haven, altankassen eller i en
potte i køkkenvinduet, hvor man kan klippe af den hele vinteren. Brug den som
grønt drys, især på tomater. den giver dejlig smag til italiensk-inspirerede
retter som pizza, pasta og saucer; desuden til fjerkræ, salater og marinader.
Hakket eller tørret giver den et pift til pateer, leverpostej og farsretter.
Basilikum egner sig ikke ret godt til at tørres, men man kan lægge bladene i
lufttætte glas med salt mellem lagene og hælde olie over, så det dækker. På den
måde kan de holde sig i et halvt år. Olien bruger man så til salater.
Salvie
En af de ældst
kendte krydderurter vi har. du grågrønne blade er meget dekorative og har en
ret kraftig smag. For meget kan give retten »medicinsmag«. Krydring med let
hånd giver dog fin smag til fx kogte eller stegte ål, kalveschnitzler, stegt
lever, flæskesteg - og gås! Kog et par blade sammen med en portion ærter eller
grønne bønner eller bland lidt hakkede blade i gærdejen til madbrød og -boller.
Salvieblade kan
fryses (indpakket i folie). Bruges som frisk salvie.
Salvie egner sig ikke til at blive blandet med andre krydderier.
Mynte
Der findes flere
forskellige slags. Planten er flerårig og vokser villigt i haven. Pebermynte
har den skarpeste smag, næsten som menthol. Krusemynten eller grøn mynte, som
den også kaldes, har en vidunderlig mild duft og smag, og det er den, vi som
regel bruger i køkkenet. Den giver fin smag til lam, hakket kød, kartofler,
ærter og slet ikke at forglemme »mintsauce«. Mynte må helst ikke koges sammen
med retten. Hæld bladene over med kogende væske og lad dem trække i 5 minutter.
Brug så væsken. Bladene kan fryses ned, selvom de taber lidt af deres kraft.
Purløg
Flerårig plante som
gror villigt i haven, altankassen eller i vindueskarmen. Fås frisk hele året og
bruges hyppigt som grønt drys. Har en meget fin løgsmag. Fin til ægge-, tomat-,
grønsags- og kødretter. Bland rigeligt med klippet purløg i creme fraiche til
de bagte kartofler.
Purløg fås
frysetørret, men smagen er ikke så godt som den friske.
Laurbærblade
Blade af det
stedsegrønne laurbærtræ, der vokser i Middelhavslandene. Bladene skal tørres,
før de får den rigtige aroma. Gamle blade bliver gule; smid dem væk.
Laurbærblade har en meget kraftig smag og kan ødelægge en ret fuldstændig, hvis
der tilsættes for mange. Sædvanligvis er 1-2 blade nok.
Fast tilbehør i
krydderbuket og suppevisk. Anvendes især til gryderetter, aspic'er, silderetter
og til kryddereddike.
Laurbærsmagen kommer
kraftigst frem ved lang kogning.
Krydderurter er fællesnævner for aromatiske urter, der dels
vokser vildt, dels hovedsagelig dyrkes med kogekunsten for øje. I gamle dage
tillagdes de lægende egenskaber. Krydderurter fås for en stor del friske, og
mange kan man dyrke selv. De drevne i bøtter smager ikke af så meget som de
frilandsdyrkede, men er dog bedre end tørrede. Krydderurter kan også fryses.
Tørrede krydderurter bør ikke være for gamle, så smager de
af hø. Desværre er det ikke krævet at datostemple. Tørrede krydderurter ses
også i forskellige blandinger, der er karakteristiske for voksestedet, således
Provence-krydderierne, der sælges som Fines herbes de Provence.
Se også Fines herbes.
Se de bedste opskrifter med Krydderurter
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------